Print

Ordforklaring

 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 

A

Afbinding
Ændring af et bindemiddels egenskaber ved
- fordampning af flygtige bestanddele
- brydning af en emulsion
- kemisk reaktion mellem komponenterne i en blanding

Afdækning
Anbringelse af beskyttelseslag mod mekanisk og/eller vejrmæssig påvirkning

Afretning
Udjævning af et underlag

Afstrøning
Påføring af finkornet stenmateriale på tagmembran/-pap for at hindre sammenklæbning af rullen.

APP
Ataktisk Polypropylen er en plastpolymer, der er en modificeret bitumenblanding med 20-30% polydifiner, undertiden tilsat mindre mængde polyethylen og polyisothylen, se under bitumen.

Antracenolie
Se tjæreolie.

Armering
Fællesbetegnelse for det filt, væv eller den folie, som udgør det forstærkede indlæg i tagmembran/-pap og bitumenplader.

Asbest
Asbest er et tavet mineral (calcium-magnesium-jern-sili-kat).
Asbeststøv er farligt at indånde. Anvendelse af asbestholdige byggematerialer er forbudt ved lov.
Ved renoveringsarbejder på asbestholdige byggematerialer henvises til "Asbestcirkulæret".

Asfalt

  • En naturlig eller kunstig blanding, i hvilken bitumen er forbundet med finkornet mineralsk stof.
  • Betegnelse for bituminøse vejbelægninger.
  • Ældre betegnelse for bindemidlet bitumen.


Asfaltemulsion
Se emulsion.

Asfaltener
Se bitumen.

Asfaltharpikser
Se bitumen.

Asfaltkit
Tætningsmasse på asfaltbasis.

Asfaltmastic
Støbeasfalt bestående af asfalt, filler og sand. Udstøbes ved høj temperatur.

Asfaltolier
Se bitumen.

Asfaltopløsning
Opløsning af bitumen, som indeholder mineralsk fyldstof.

Asfaltpap
Fællesbetegnelse for bitumenbaseret tagmembran/-pap. 

 

 

B

Beg
Se tjære.

Benzen (Benzol)
Letflygtigt, aromatisk opløsningsmiddel (brandfarligt og giftigt).

Beskyttelsesmembran
Membran, som klæbes på en bitumenpladeisolering, til beskyttelse mod mekanisk og termisk overlast, samt til forhindring af migrering mellem fugtisoleringen og asfaltbelægningen.

Bestrøningsmateriale
Et kornet, mineralsk produkt, som anbringes på tagmembranens/-paps overflade for at beskytte den underliggende bitumen mod vejrliget.

Bitumen
Bitumen er et sort-brunt termoplastisk stof, som fremstilles ved raffinering af jordolie.

Forekomst:
Bitumen er en naturlig del af de fleste råolier (jordolier), hvori den findes opløst i de lettere olier.

Naturasfalt forekommer på de steder, hvor jordolien er trængt op til jordoverfladen, og de lette olier efterhånden er fordampet. De bedst kendte naturasfalter er Trintdadasfalt og Gilsonite.

Fremstilling:
Oliebitumen (jordoliebitumen) udvindes fra råolie ved afdestillering af olier, som oparbejdes til forskellige jordoliedestillater.

Det resterende produkt benævnes destilleret bitumen eller straight run bitumen, som kan være af forskellig konsistens. De hårdest vakuumdestillerede bitumener kaldes højvakuumbitumen (HVB).

For destilleret bitumen er der et ret lille temperaturinterval mellem brudpunkt og blødgøringspunkt. Dette interval kan øges ved at oxydere bitumen, det vil sige blæse luft igennem meget varm bitumen. Herved fås oxyderet (blæst) bitumen.
Sammensætningen: Bitumen er i hovedsagen en blanding af højmolekylære kulbrinter, som normalt opdeles i 3 grupper kaldet asfaltener, asfaltharpikser og asfaltolier.

Bitumens sammensætning er afhængig af råolie, destillation og oxydation og har betydning for dens stabilitet. Stabiliteten kan bedømmes efter flere metoder. For eksempel kan foreneligheden (kompatibiliteten) mellem to bitumener måles ved oliensisprøven, som også kan være et mål for migreringstendensen.

Modificeret bitumen er en fællesbetegnelse for bitumen, hvis egenskaber er ændret ved tilsætning af organiske stoffer.

Bitumen tilsat væsentlige mængder gummi, elastomer eller plastmateriale, der radikalt ændrer bitumens temperaturfølsomhed og egenskaber, betegnes på følgende måder: 

  • Gummibitumen, som indeholder findelt og opkvældet gummi, der forekommer i blandingen, i vulkaniseret tilstand.
  • Elastomerbitumen, som er tilsat væsentlige mængder termoplastiske elastomere. Elastomerbitumen besidder overvejende elastiske egenskaber.
  • Hærdeplastbitumen, som fremstilles ved at blande bitumen med væsentlige mængder af den ene komponent af en hærdeplast til en koldflydende masse.

Umiddelbart før anvendelse iblandes væsentlige mængder af den anden flydende komponent for kemisk reaktion mellem komponenterne.

Polymerbitumen, som til tagmembran/-pap fremstilling enten er elastomerpolymer, der har gode kuldeegenskaber for eksempel SBS-polymer (SBS=Styren Butadien Styren er en gummipolymer), eller plastomer, der har gode varmeegenskaber for eksempel APP-polymer.

APP=Ataktisk Polypropylen er en plastpolymer, der er modificeret bitumenblanding med 20-30% polymerdifiner, undertiden tilsat mindre mængde polyethylen og polyisothylen.

Bitumenemulsion
Se emulsion.

Bitumenopløsning
Opløsning af bitumen, som ikke indeholder mineralsk fyldstof.

Bitumenpap
Se tagpap.

Bitumenplade
Et materiale til isolering mod vandtryk, bestående af asfaltimprægneret polyestervæv eller filt, som dobbeltsidigt er belagt med et asfalt- eller bitumendæklag. Bitumenpladen kan eventuelt have indlæg af metalfolie.

Bituminøs
Adjektiv, der knyttes til et materiale, der indeholder bitumen.

Black Varnish
Koldtflydende opløsning af bitumen eller tjærebeg. Anvendes til rustbeskyttelse m.v.

Blister (blærer)
Små blærer, som kan dannes i tagmembranens/-paps overflade.

Blokbitumen
Se fast klæbemasse.

Blæst bitumen
Se oxyderet bitumen.

Blødgøringspunkt K og R
Den temperatur, ved hvilken et termoplastisk materiale, som er udstøbt i en ring og belastet med en stålkugle, bliver så blødt, at kuglen synker igennem. Forsøgsbetingelserne er standardiseret (kugle og ringmetode).

Brudpunkt efter Fraass
Den temperatur, ved hvilken tyndt lag af et stof, fastsmeltet til et stålblad, revner, når bladet bøjes til en bestemt bue (standardiseret prøvningsmetode).

Brydning
Udfældning af de emulgerede partikler i en emulsion, hvorved emulsionstilstanden helt eller delvis ophører.

Build-Up tagdækning
En tagdækning på flade tage bestående af flere lag påklæbet tagpap afsluttet med et lag ærtesten (8-16 mm) eller lignende.


 

C

Carbolineum
Se karbolineum.

C-C
Afstanden fra center til center

Centipoise
En viskositetsenhed. 1 centipoise (cP) = 1/100 poise. Vands viskositet ved stuetemperatur er ca. 1 cP.

Centistoke
En viskositetsenhed. En væskes viskositet i centistoke er lig viskositeten målt i centipoise divideret med væskens massefylde.

Cracking
Nedbrydning ved høj temperatur af organiske bestanddele, for eksempel jordolieprodukter. Cracking resulterer i fremkomsten af stoffer med lavere molekylevægt end udgangsmaterialet.

Cutbacking
Blødgøring af asfalt eller beg ved tilsætning af flygtig olie.

 

D

Destilleret bitumen (uoxyderet bitumen)
Bitumen, som er fremstillet af jordolie ved afdestillering af flygtige olier. (Betegnes også som straight run bitumen).

Diffusion
Se vanddampdiffusion.

Diffusionsspærre
Se dampspærre.

Duktilitet (strækkelighed)
Et udtryk for bitumens strækkelighed under standardiserede forsøgsbetingelser.

Dækbitumen
Det øverste bitumenlag i en Build-Up tagdækning, hvorpå stenmaterialet udlægges.

Dækmasse
Se overfladeasfalt.

 

E

Ekstraktionsbenzin
Se jordoliedestillater.

Elastomerbitumen
Se bitumen.

Emulgator
Et stof, der anvendes i forbindelse med emulsionsfremstilling for at lette emulgeringen.

Emulsion
Et system af 2 væsker, hvoraf den ene er fordelt som dråber i den anden. Bitumenemulsion består af bitumenpartikler emulgeret i vand under anvendelse af en passende emulgator.

Englergrad
En viskositetsenhed, der anvendes, når viskositeten måles i et Englerviskosimeter.

 

F

Fast bitumen
Ren bitumen med så højt smeltepunkt, at den er fast ved stuetemperatur. Anvendes opvarmet til ca. 200°C til klæbeformål.

Fenol
Se phenol.

Filler
Stenmel eller andet mineralsk stof af meget stor finhed. I almindelighed så finkornet, at hovedmængden passerer en sigte med maskevidde 0,074 mm. Tilsættes bitumen eller tjære for at forbedre disses egenskaber.

Finsk tjære
Se tjære.

Flammepunkt
Ved en væskes flammepunkt forstås den under standardiserede forsøgsbetingelser laveste temperatur, ved hvilken det luftblandede damplag over væskens overflade ved antændelse danner en flamme, som umiddelbart derefter slukkes.

Fluxning
Tilsætning af tungt-flygtige olier til bitumen eller tjæreprodukter, hvorved viskositeten nedsættes varigt.

Forsegling
Tætning af overgangen mellem en tagdækning og tilstødende bygningsdele.

Forstrygningsmiddel
Se grunder.

Fraass
Se brudpunkt.

Fugeasfalt/fugebitumen
Bitumen- eller asfaltkomposition, der er særligt egnet til udfyldning og tætning af fuger.

Fugtisolering
Betegnelse for et fugtstandsende system, som hindrer fugt i at trænge ind i en bygningskonstruktion.

Fyldstof 

  • Filler. Se dette.
  • Tavet materiale af mineralske eller organiske fibre.

 

G

Gasolie
Se jordoliedestillater.

Gilsonite
Hård naturbitumen uden indhold af mineralske bestanddele.

Glasfilt ( Glasvlies, Staple Tissue)
Armeringsmateriale bestående af et tyndt lag sammenlimede glasfibre.

Glasvæv
Armeringsmateriale bestående af vævet glasfibergarn.

Glidning
Forskydning af tagdækning som helhed i nedadgående retning.

Grat
Linjen mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne.

Gratbane
Tagmembran/-papbane, der anbringes over graten på et tag.

Grunder
Opløsning eller emulsion, i reglen tyndtflydende, til første strygning af underlaget for at binde eventuelle løse partikler og for at skabe en god kontakt mellem underlaget og det efterfølgende lag.

Gummiasfalt (gummibitumen)
Se bitumen.

 

H

Hærdeplastbitumen
Se bitumen.

Højvakuumbitumen (HVB)
Bitumen, destilleret ved høj temperatur og lavt tryk til fjernelse af tungt-flygtige olier.

 

I

Imprægnering
Behandling af armeringsmaterialet i tagpap og bitumenplader med varm, tyndtflydende bitumen eller tjære, således at fibrene omhylles.

Inddækning
Tagmembrans/-paps tilslutning til kanter, hjørner og fremspring på taget (skorsten, ventiler, ovenlys m.m.).

Inkompatibilitet
Se kompatibilitet.

 

J

Jordolie
Naturligt forekommende mineralske olier, der hovedsagelig består af mættede kulbrinter.

Jordoliebitumen
Se bitumen.

Jordoliedestillater
Ved destillation af jordolie fås bl.a.

Destillat

Kogepunkts-
interval

Massefylde
Benzinindestillater*30-210°C 0,62-0,79 kg/l
Terpentin150-200°C 0,78 kg/l
Petroliumsdestillater150-300°C0,78-0,83 kg/l
Gasoliedestillater190-360°C0,82-0,92 kg/l
Bitumen > 360°CCa. 1,0 kg/l

* Motorbenzin indeholder bly og er derfor giftig. Motorbenzin bruges ikke til bitumenopløsninger. Ekstraktionsbenzin og renset benzin er ren benzin med afgrænsede kogepunktsintervaller. Ekstraktionsbenzin bruges i nogle bitumenopløsninger og er egnet til fjernelse af bitumenpletter (meget brandfarlig).

 

K

Karbolineum
Blanding af tjæreolier. Anvendes som konserverende imprægneringsmiddel for træ.
Produktet produceres ikke mere.

Klæbeforbedrer
Et stof, der tilsat et bindemiddel forøger dettes klæbeevne:

  • Aktiv klæbeforbedrer gør et bindemiddel i stand til at fortrænge vand fra en våd stenoverflade.
  • Passiv klæbeforbedrer giver et bindemiddel forøget modstandsevne mod at blive fortrængt af vand fra et stenmateriale, der i tør tilstand er omhyllet med bindemidlet.

Klæbemasse
Smeltet eller koldtflydende asfalt eller bitumen til klæbning af tagmembran/-pap.

Knækpunkt
Se brudpunkt.

Koldtflydende asfalt
Asfalt (bitumen + fyldstof), som er gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.

Koldtflydende bitumen
Bitumen, som er gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel.

Kompatibilitet
To bitumener siges at være kompatible, når der ved længere tids kontakt ikke udskilles olieagtige bestanddele i grænsefladen (se oliensistest).

Krakelering
Revnedannelser, som danner et netlignende mønster.

Krakning
Se cracking.

Kugle og ring
Se blødgøringspunkt.

Kvalitet
Produktets eller tjenesteydelsens egenskaber.

Kvalitetshåndbog
Beskrivelse af en virksomheds system til at varetage kvalitetssikring og -styring.

Kvalitetskontrol
Måle-, overvågnings-, afprøvningsaktivitet m.v., der udføres for at konstatere eller vurdere, om kvalitetskrav er opfyldt.

Kvalitetskrav
Specifikation af den ønskede kvalitet for produktet eller tjenesteydelsen.

Kvalitetsplan
Plan for, hvorledes en virksomhed i en aktuel byggeopgave vil gennemføre kvalitetssikringen og -styringen samt dokumentationen heraf.

Kvalitetssikring
De systematiske aktiviteter, der er nødvendige for at sikre, at produktets eller tjenesteydelsens kvalitet bliver specificeret, opnået og opretholdt.

Kvalitetsstyring
Planlægning, gennemførelse og kontrol af kvalitet.

 

L

Letolie
Se tjæreolie.

Lunke
Lokal afvigelse fra et tilstræbt profil, der kan give mulighed for vandsamling.

 

M

Maltener
Fællesbetegnelse for asfaltolier og asfaltharpikser.

Massefylde
Nyere betegnelse for vægtfylde, normalt angives massefylden i kg/m3.

Mastic
Sideordnet betegnelse for asfaltmastic.

Mellemolie
Se tjæreolie.

Membranbane
Se bitumenplade.

Membranisolering
Isolering mod vandtryk.

Migrering
Vandring af olieagtige bestanddele fra et materiale til et andet. Drivkraften er forskel i kemisk potential for den vandrende bestanddel i de to midler.

Mineralfilt
Uorganisk armeringsmateriale til tagpap. Se asbestpap og glasfilt.

Mineralsk terpentin
Jordoliedestillat med kogepunktsinterval 160-200°C og massefylde 0,78 kg/l.

Muffeasfalt
Asfalt til brug ved samling af mufferør af ler, beton eller støbejern.

Murpap
Underlagspap i strimmelform til fugtisolering af mur mod grundfugt.

 

N

Naturasfalt
Se bitumen.

 

O

OA
Svensk typebetegnelse for oxyderet bitumen.

Oliensistest
Prøvningsmetode til måling af kompatibilitet (tendens til olieudskillelse) mellem to bitumener.

Optørring
Tørring af underlag, inden forstrygning eller klæbning udføres.

Overfladeasfalt
Det lag af tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningsmaterialet er nedvalset og fastholdt.

Overlæg
Det stykke, hvormed en tagmembran/-papbane overlapper en anden.

Oxyderet bitumen (blæst bitumen)
Se bitumen.

 

P

PAM-vanddampdiffusionsmodstand
Traditionel enhed for modstand mod gennemgang af vanddamp gennem et materialelag.

Enhed for PAM-værdienhed for PAM-værdi
Tilsvarende SI-enhed
Enhed for Z-værdienhed for Z-værdi


Penetration

Penetrationen, der er et mål for et materiales konsistens, er den dybde (i tiendedele mm), hvortil en standardnål synker ned i materialet under nærmere fastlagte forsøgsbetingelser. Normalt refererer penetrationen til en temperatur på 25°C.

Penetrationsindex (PI)
Et udtryk for en bitumens temperaturfølsomhed. PI beregnes ud fra bitumens penetration og blødgøringspunkt.

Petroleum
Se jordoliedestillat.

Petroleumsbitumen
Se bitumen.

Phenol
Organisk, kemisk forbindelse, som findes i ret store mængder i tjæres mellemoliefraktion. Phenol er giftig.

Poise
Se centipoise.

Polyester
Termoplastisk materiale. Polyesterfilt, -væv eller –folie kan bruges som armering i tagpap og bitumenplader.

Primer
Se grunder.

 

Q

 

 R

Rygbane
Tagmembran/-papstrimmel, der anbringes midt over tagryggen.

Råolie
Se bitumen.

Råpap (råfilt)
Et produkt af tekstilfibre og/eller cellulosetaver, der anvendes som armeringsmateriale ved tagpapfremstilling.

 

S

SBS
Styren Butadien Styren er en gummipolymer - se under bitumen.

Shingles
Faconstykker, udskåret af tagpap med bestrøning, til udlægning i specielle mønstre.

Skillefolie
Indlagt eller pålagt plastfolie, som hindre sammenklæbning af lagene i en tagmembran/-paprulle eller bitumenplade.

Skotrende
Rende mellem to skrå tagflader.

Skridning
Forskydning af de enkelte lag i tagmembran/-pap eller af de enkelte tagmembran/-paplag i en tagdækning i forhold til de øvrige lag.

Slutkontrol
Kontroller den forudsatte eller specificerede kvalitet er til stede.

Smeltepunkt K og R
Se blødgøringspunkt.

Stenkulsnafta
Gammel betegnelse for benzen.

Stenkulstjære
Se tjære.

Stern (sternbræt)
På højkant anbragt plade eller bræt som afslutning for tagbeklædningen, som regel fastgjort for enden af spærene.

Stoke
Se centistoke.

Straight run bitumen
Se bitumen.

Strækkelighed
Se duktilitet.

Støvbinder
Se grunder.

Sømløs dækning (skjult sømning)
Dækning, hvor den enkelte tagmembran/-papbane sømmes i bagkanten, således at alle søm skjules af den efterfølgende banes klæbede overlæg.

 

T

Tagbrønd
Samlestykke mellem tagdækning og faldstamme.

Tagfod
Laveste udvendige afslutning af en tagflade.

Taghældning
Den vinkel, tagfladen danner med vandret plan. Taghældningen udtrykkes normalt som forholdet mellem højde og vandret længde (h:l).

Tagkit
Se asfaltkit.

Tagpap
Tagpap er et tagdækningsmateriale bestående af bitumenimprægneret armeringsmateriale, som dobbeltsidigt kan belægges med asfalt eller bitumen. På overfladen kan anbringes bestrøningsmateriale. Som armeringsmateriale benyttes filt eller væv af uorganisk fibermateriale. Eventuelt kan anvendes foliemateriale.

Tagpapsøm
Søm med stort hoved, der ved 25 mm tagbrædder skal være 25/25 og ved tyndere brædder tilsvarende kortere. Synlige tagpapsøm skal være galvaniserede.

Talkum
Grønlighvidt mineral af blød og let fedtet konsistens. Består hovedsagelig af magnesiumsilikat.

Teglunderlag
Vandtæt underlag for tagsten og skifer, bestående af for eksempel bitumenimprægneret pap eller plastfolie, som anbringes mellem lægter og spær.

Termoplastisk
Et termoplastisk stof kendetegnes ved, at det ved opvarmning bliver gradvis blødere og mere plastisk, og at det ved efterfølgende afkøling igen går over i sin oprindelige tilstand. Under opvarmningen sker ingen kemiske forandringer, og processen kan derfor gentages.

Termoplast
Plast med termoplastiske egenskaber.

Tjære
Stenkulstjære er et mørkebrunt/sort tyktflydende stof, der blev udvundet ved tør destillation af stenkul.

Alt afhængig af destillationsmetoden taler man om vertikalovnstjære eller om horisontalovnstjære.
Råtjæren indeholdt i reglen en del vand. Ved centrifugering blev hovedparten af vandet fjernet.

Den rensede tjære kaldes centrifugeret tjære.

Raffineret tjære eller destilleret tjære er tjære, hvor vand og letolie - og måske også noget af mellemolien er fjernet ved destillation.

Tagtjære er en form for raffineret stenkulstjære, som blev anvendt til overstrygning af tjærepap.

Tjære må ikke stryges oven på asfalt, da der herved kan opstå optørringsproblemer.

Vejtjære er en form for raffineret (destilleret) tjære med passende viskositet.

Finsk tjære udvindes ved tør destillation af træ, især af nåletræer.

Trætjære udvindes ved tør destillation af træ.

Tjære og tjæreholdige produkter fremstilles ikke i dag.


Tjæreolier
Ved destillation af stenkulstjære fås følgende destillater:

Destillat

Kogepunkts-
interval

Massefylde
Letolie170°C< 0,98 kg/l
Mellemolie170-270°C0,96-1,02 kg/l
Tungolie270-300°C1,00-1,04 kg/l
Antracenolie 300-350°C1,04-1,10 kg/l
Tjærebeg> 350°CCa. 1,15 kg/l


Totaløkonomi

En bygnings levetidsomkostninger er en kapitalisering af alle udgifter ved at eje og bruge bygningen i dennes levetid.

Trinidadasfalt
Naturasfalt, der findes i en asfaltsø på øen Trinidad. I renset tilstand - som Trinidad epuré - indeholder den ca. 55% bitumen og ca. 45% yderst finkornede, uorganiske bestanddele.

Trykudligning
Udligning af lokale overtryk under tagdækningen ved forbindelse til yderluften gennem for eksempel riste, luftspalter eller hætter.

Trykudligningspap
Tagpap med groft granulat på bagsiden. Ved punktklæbning til underlaget skabes mulighed for udligning af damptryk mellem underlag og tagpap.

Træbeskyttelsesmidler
Ved træbeskyttelsesmidler forstås i almindelighed midler til beskyttelse af træ imod nedbrydning af svampe, råd eller træødelæggende skadedyr samt solens ultraviolette stråler. Betegnelsen "træbeskyttelsesmidler" omfatter midler såvel til overfladebehandling som til imprægnering.

Træimprægnering
Se træbeskyttelsesmidler.

Trækstyrke
Trækstyrken for et materiale, for eksempel tagmembran/-pap, er det træk, en prøvestrimmel kan belastes med, før brud finder sted. Trækstyrken måles under standardiserede forsøgsbetingelser.

Trætjære
Se tjære.

Tætningsmasse
En pastaagtig opløsning af bitumen eller tjærebeg, tilsat farvestoffer og/eller finkornede mineralske fyldstoffer.

 

U

Uldfiltpap
Råpap (råfilt), der overvejende består af tekstilfibre.

 

V

Vanddampdiffusion
Vanddamps vandring gennem for eksempel en væg eller en membran, når damptrykket (partialtrykket) er større på den ene side (se i øvrigt PAM).

Varmtflydende asfalt (bitumen)
Se klæbemasse.

Vindtæt pap
Vindtæt pap er diffusionsåben, men tæt mod vind og slagregn. Vindtæt pap anvendes på den kolde side af isoleringen i en bygningskonstruktion.

Vindskede
På højkant anbragt plade eller bræt, som er fastgjort langs kanten af gavlen som afslutning for tagbeklædningen.

Viskositet
Et mål for en væskes konsistens. Lav viskositet betyder tyndtflydende, høj viskositet betyder tyktflydende.

Vægtfylde
Se massefylde.

 

W

 

X

Xylen
Aromatisk opløsningsmiddel med kogepunkt ca. 140°C og massefylde ca. 0,86 kg/l.

 

Y

 

 
 

Æ

 

Ø

 

Å