TAG et langsigtet valg

Hos Phønix Tag Materialer stiller vi skrappe krav til materialernes ældelsesegenskaber. Vi måler produktets fleksibilitet i løbet af dets levetid, og vi udfører løbende tests af vores produkter i både kølige omgivelser og efter længerevarende varmepåvirkning.
Vores produkter har en holdbarhed blandt de bedste på markedet, og vores løsning med to-lagspap er for nylig testet til en levetid på 50 år eller længere. Det skyldes blandt andet, at vi vælger vores råvarer og leverandører med stor omhu.
Der er en række vigtige faktorer, som spiller ind, når det handler om at sikre en lang levetid for tagpap i Danmark. Først og fremmest bør du stille krav om, at din entreprenør anvender en tagpap, som er tilpasset det svingende danske klima. Men det er også vigtigt, at taget monteres af en faglært tagdækker med indgående kendskab til proceduren. Præcision og produktindsigt er nemlig en nødvendighed for at sikre en lang levetid for produktet. Du sikrer endvidere en korrekt håndtering og derved en længere levetid for produktet, hvis din rådgiver og entreprenør følger Taghåndbogens projekteringsværktøjer.
Ved at vælge et langtidsholdbart tagprodukt, vælger du samtidig bæredygtigheden til. For når produktet har en lang levetid, reduceres omkostningerne forbundet med produktion, transport og installation af nyt tag på den lange bane.