HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.30 - 16.00
Fredag 7.30 – 15.00

I Greve

Kontakt kundeservice hos phoenix tag materialer

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 7.00 - 15.00
Fredag 7.00 – 14.00

Fra udskældt til uundværlig: Tagpappets fascinerende historie

DEL 2: Anden del af tagpappets historie begynder i 1970’erne, som både for den globale økonomi og for tagpapbranchen bliver en brat opvågnen efter to årtier med opsving. Nu indhenter fortidens synder branchen, der bliver tvunget ud i sin største krise, indtil nye standarder gør tagpap til danskernes yndling.

Læs først: Har du endnu ikke læst første del af Tagpappens historie, kan du finde den her

En byggebranche med fuld fart på, manglende standarder for materialevalg eller specifikationer for tagkonstruktion, og en blind tillid til, at tagpap kan holde tæt selv på helt flade tage. Det er baggrunden for de tømmermænd, der rammer tagpapbranchen i 1970’erne. En række af sager om skader på grund af utætte tage fylder dagspressen og truer med at ødelægge tilliden til tagpappet.


Fladt tag i 1970erne
Problemer med flade tage dukkede op i begyndelsen af 70'erne. Siden hen er produktkvaliteten og uddannelsen blevet bedre, der der er blevet indført fælles kvalitetsstandarder og retningslinjer og flade tage udføres i dag med en vis hældning. Foto: Bolius

Det første vendepunkt kommer i midten af 1970’erne, hvor polyesterfilt bliver introduceret som armeringsmateriale i tagpappet – som erstatning for glasvæv, glasfilt og råpap.

- Polyesterfilten kunne alt det, som kludepap eller glasvæv ikke kunne. Det var stærkt, tæt og fleksibelt og kunne fastgøres mekanisk til underlaget med skruer og skiver, så man ikke som tidligere skulle klæbe det på med varmt bitumen, siger Keld Stovgaard.

Uddannelse i tagpap fra 70'erne

Udannelse i montage af tagpap 1978. Uddannelse af tagdækkerne var med til at  løfte kvaliteten af tagpap-projekter. Etablering af fælles branchestandarder i brancheforeningen TOR og lanceringen af de nye SBS-tagpapper biddrog også hertil

Branchen sammen om fælles standarder

I 1981 kommer det andet vendepunkt. De danske tagpapfabrikanter stifter – på baggrund af de omfattende problemer med tagpaptage i 1960-70’erne – den selvejende institution Tagbranchens Oplysningsråd (TOR).

- Målet med TOR var at gøre op med og noget ved dårlige image, og derfor blev rådet bredt sammensat af repræsentanter fra byggeriet. Det vil sige, at der både var repræsentanter fra forsikringsbranchen, projekterende arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører, håndværkere, forskere fra DTU og Danske Tagfabrikanters Brancheforening. Alle gik sammen for at udarbejde fælles kvalitetsstandarder og retningslinjer for både tagpapmaterialer og selve projekteringen med tagpap, membraner og folie, fortæller Keld Stovgaard.

Med etableringen af TOR kommer der for alvor fart på arbejdet med at videreudvikle og forfine tagpappet frem mod det ultraholdbare, fleksible og tætte tagpap, vi kender i dag.

F.eks. begynder man ti år senere at bruge såkaldt SBS-modificeret (Styrene-Butadiene-Styrene) bitumen i tagpappet, men udviklingen stopper ikke der.

- Det er dette løbende fokus på forædling af kvaliteten og klare specifikationer og standarder, der har ført til, at vi i dag hos Phønix Tag Materialer kan bryste os af tagpapløsninger, der er vurderet til en holdbarhed på mindst 50 år, siger Keld Stovgaard.

Læs også: Ny teknisk godkendelse: Tagpap-løsninger med to lag har mindst 50 års levetid

Terminal med tagpap Phønix Tag Materialer
En ny, uafhængig Teknisk Godkendelse til Anvendelsen – også kendt som en TGA – hævede i 2018 det estimerede antal leveår for Phønix Tag Materialers to-lags SBS-løsning til mindst 50 år under forudsætning af, at taget er udført korrekt efter PTM-anvisningerne i Taghåndbogen

Tre årtier med fremgang

Resultatet af brancherepræsentanternes arbejde i TOR bliver de såkaldte TOR-anvisninger, der bliver startskuddet til tagpappets uafbrudte fremgang over de næste tre årtier.

Anvisningerne slår blandt andet fast, at tagpap-løsninger i langt de fleste tilfælde bør lægges i to-lag, da det giver den største sikkerhed mod fugtskader på tagkonstruktion og bygninger. Og den nye praksis lægger grunden for de holdbare og tætte tage, som derefter bliver lavet med tagpap.

Læs også: Tagdækninger med ét lag giver høj risiko på flade og komplicerede tage

Efter indførelsen af TOR sker der et markant fald i antallet af skadessager for byggeri med tagpap. Og med kombinationen af et holdbart tagpap-materiale og dermed klare standarder for korrekt udførelse af tagdækningen får danskerne et nyt favoritmateriale til taget. Et materiale, som er rustet til de nordiske vejr- og vindforhold.

Listedækning
Mørke tagpapflader blev populære hos arkitekter og bygherrer for deres enkle, skandinaviske udtryk, herunder listedækning

På tegnestuerne er arkitekterne begejstrede over tagpappens alsidighed og design-muligheder, og antallet af projekter med tagpaptag vokser støt. Det gælder både hos professionelle bygherrer, der skal bygge kontordomiciler eller butiksbyggeri, på de kommunale børnehaver, plejehjem og sportshaller og hos de private brugere, hvor de mørke tagpapflader med listedækning bliver særligt populære for deres enkle, skandinaviske udtryk.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af bygninger med tagpap stiger fra 16 til 38 procent fra slutningen af 1985 til slutningen af 2016.


Branchestandarderne i TOR-anvisningerne hævede kvaliteten af tagpap-projekter. Indholdet i TOR-anvisningerne videreføres i PTM-anvisningerne fra Phønix Tag Materialer, her benyttes de af tagdækkermester Jan Simson fra Dansk Tagdækning

Fra TOR til PTM-anvisninger

I 2017 ophører TOR-anvisningerne, da Tagbranchens Oplysningsråd lukkes efter kendelse fra Konkurrencerådet. Bygherrer og rådgivere bliver igen kastet ud i usikkerhed med mangel på klare anvisninger for byggeri med tagpap, og frygten for, at branchen skal vende tilbage til den uregulerede og skadesplagede tid før 1981, lurer i horisonten. Derfor beslutter Phønix Tag Materialer at videreføre indholdet fra TOR-anvisningerne i et nyt sæt brancheanvisninger, som får navnet PTM-anvisningerne.

- For os har det været afgørende, at bygherren ikke skal stå med en bekymring for, om vi kommer tilbage til den uregulerede periode før 1981, hvor tagpap var lig med usikkerhed. Både den professionelle bygherre og de familier, der vælger tagpap til deres drømmehus, skal kunne stole på, at de har taget et sikkert valg med tagpap. Det kan vi give dem med PTM-anvisningerne, som samtidig giver arkitekt og rådgiver nogle gode arbejdsredskaber, der bunder i en dokumenteret best practise fra mange års erfaring, siger Keld Stovgaard.   

PTM-anvisningerne er i dag en del af Taghåndbogen – en digital vidensbank, der stiller værktøjer og vejledninger til rådighed for arkitekter, rådgivere, tagdækkere og andre fagfolk, der arbejder med projektering og udførelse af tagpaptage.

**

TAGPAPPETS TIDSLINJE

  • 1784: Arvid Faxe præsenterer sit ”Sten-papper” for Det Svenske Akademi.
  • 1870’erne: De første maskiner, der kan tjære ruller med tagpap, kommer frem.
  • 1939: Tagpap godkendes til boligbyggeri i Københavns Byggevedtægt.
  • 1975: Tagpap med polyesterfilt introduceres.
  • 1981: Tagbranchens Oplysningsråd (TOR) stiftes.
  • 2017: TOR-anvisningerne nedlægges. Indholdet af TOR-anvisningerne videreføres af Phønix Tag Materialer som PTM-anvisningerne, der indgår i det digitale opslagsværk Taghåndbogen.
  • 2018: En ny Teknisk Godkendelse til Anvendelsen slår på baggrund af feltstudier fra SBi fast, at Phønix Tag Materialers SBS-tagpap-løsninger med to lag har mindst 50 års levetid.

 

Kilde: Pappets historie, arkitekt MAA, Torben Dahl.