Nordic Waterproofing A/S er nu frifundet endeligt for beskyldninger om overtrædelse af konkurrencereglerne

PRESSEMEDDELELSE
Vejen, 29. April 2020

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dag besluttet at indstille sin undersøgelse af tagpapmarkedet. Afgørelsen kommer i forlængelse af Konkurrenceankenævnets afgørelse af 12. september 2018, hvor Ankenævnet tilsidesatte Konkurrencerådets tidligere afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling for rådet. Ved dagens beslutning er sagen således afsluttet endeligt, uden at der er konstateret nogen konkurrenceretlig overtrædelse.

I forlængelse af Konkurrencerådets møde i dag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen besluttet at afslutte undersøgelsen af tagpapmarkedet.  Sagen begyndte i 2014, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iværksatte en undersøgelse på baggrund af klager fra konkurrenter.  Den 31. maj 2017 traf Konkurrencerådet afgørelse om, at Nordic Waterproofing A/S, Icopal Danmark ApS og de to foreninger, Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening og Tagpapbranchens Oplysningsråd ("TOR"), skulle have afskærmet konkurrenter fra markedet ved at indføre TOR-anvisningerne som en markedsstandard. Rådet påbød i den forbindelse TOR at ophæve TOR-anvisningerne og påbød de øvrige parter at indstille deres daværende aktiviteter i TOR.

Konkurrencerådets påstande var imidlertid baserede på et forkert grundlag og en fejlagtig juridisk analyse.  Konkurrenceankenævnet ophævede og hjemviste derfor sagen til fornyet behandling i Konkurrencerådet.

I dag, mere end 1½ år senere og efter 5½ års undersøgelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu endeligt afsluttet sagen uden at identificere nogen konkurrenceretlige overtrædelser.  Beslutningen er truffet på baggrund af yderligere undersøgelser og juridiske analyser samt - hæfter vi os ved - eksplicit på baggrund af Konkurrenceankenævnets vurdering af sagen og dens beviser.

Nordic Waterproofing A/S har igennem hele forløbet fastholdt, at selskabet har handlet i overensstemmelse med konkurrencereglerne.

Paul Erik Rask
Adm. dir.
Nordic Waterproofing A/S

 

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.30 - 16.00
Fredag 7.30 – 15.00

I Greve

Kontakt kundeservice hos phoenix tag materialer

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 7.00 - 15.00
Fredag 7.00 – 14.00