Phønix Tag Materialer medvært til DM i Tagdækning

Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget holder i samarbejde med Phønix Tag Materialer DM for tagdækkere 24.–26. september på Asserbølgård nær Brørup. Danmarksmesterskabet erstatter det tidligere aflyste, store DM i Skills 2021.

DM afholdes som en del af opstarten på Tagdækker Trainee 5.0.-forløbet, der finder sted i denne tid i de samme lokaler. Blandt de 6 skarpe lærlinge, der dyster i DM, er netop en tidligere Tagdækker Trainee-elev.

Phønix Tag Materialers salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa er enig med Det Faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget i, at Danmarks dygtigste lærlinge ikke kan vente med at dyste til 2022, hvor Skills genoptages.

”DM synliggør et godt fag med masser af muligheder, og sætter fokus på værdien af godt håndværk. Derfor skal dette års dygtige lærlinge have mulighed for at vise, hvad de kan,” siger Kenneth Vraa, der er glad for, at en tidligere Tagdækker Trainee er nået helt frem til finalen.

Stadigt få ledige pladser på Tagdækker Trainee

Tagdækker Trainee-forløbet er et opkvalificeringsforløb, der skaber interesse for at arbejde som tagdækker og tilbyder en vej ind i faget. Forløbet giver deltagerne et solidt fundament til at arbejde som ufaglært eller gå i lære og tage den fulde uddannelse som tagdækker.

Ca. 30 tagdækkervirksomheder har tilmeldt sig version 5.0., men der er stadig plads til flere. De første 4 Tagdækker Trainee-forløb har haft en succesrate på over 80 % i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Læs brochure om Tagdækker Trainee 

Byggeriets Uddannelser holder også selvstændige DM for se andre håndværk, se artikel herom her

Fakta om Tagdækker Trainee

  • Forløbet varer 12 uger, som består af en kombination af undervisning og praktik hos lokale tagdækker-virksomheder.
  • Deltagerne kan kombinere forløbet med en bred palette af efterfølgende uddannelser eller jobs; f.eks. ny mesterlære, erhvervsgrunddannelse (EGU), individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) eller ordinær ansættelse.
  • Phønix Tag Materialer har taget initiativ til Tagdækker Trainee-forløbet i samarbejde med partnerne: landets tagdækkervirksomheder, Learnmark Horsens, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR, landets jobcentre, 3F Kongeåen, Rockwool, Velux Commercial Domex, JUAL, Hetag Tagmaterialer, Jevith, Otto Scachner og Vejen Idrætscenter.

Læs mere om tilværelsen som Tagdækker Trainee her

Se Facebook-side her

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.00 - 15.30
Fredag 7.00 – 14.30

I Greve

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 6.30 - 15.00
Fredag 6.30 – 13.00