Tagdækkere på toppen

SKILLS DM for tagdækkere 2016

Den 26. – 28. januar holder erhvervsskolerne finale i DM i Skills for landets dygtigste unge håndværkere. I Gigantium i Aalborg dyster elever og lærlinge mod hinanden for at blive Danmarks bedste indenfor netop deres fag.

Sidste år kårede statsminister Lars Løkke Rasmussen Christoffer Bo Jensen fra KN Tagdækning til Danmarks bedste tagdækkerlærling.

 

Christoffers chef, Kuno Nygaard fra KN Tagdækning, siger, at det generelt er svært at rekruttere til branchen, men siden sejren sidste år er det lykkedes at tiltrække nye lærlinge til virksomheden.

 

- En tagdækkerlærling får en god uddannelse på skolen, og bliver samtidig oplært af dygtige svende ude på arbejdspladserne. Skills er med til at sætte fokus på glæden ved at lave et godt stykke håndværk, siger Kuno Nygaard.

 

Skaber interesse for faget

For Phønix Tag Materialer, der er producent af tagpap, skaber konkurrencen stolthed og interesse for branchen.

 

- Skills får flere unge til at opdage mulighederne i faget. Det er et frit, selvstændigt og godt job ude på landets tage, og det vil vi gerne fortælle de unge og deres forældre, siger salgs- og marketingchef Kenneth Vraa fra Phønix Tag Materialer, der er sponsor for tagdækkerfaget i konkurrencen. 

 

I år skal fire unge tagdækkertalenter over tre dage prøve kræfter med at lægge både et fladt og et skråt tag med tagpap.

 

DM i Skills 2017 byder på en rekord, idet der er tilmeldt lærlinge fra 40 forskellige fag og 16 demonstrationsfag. Det er fire fag mere end sidste års DM i Skills i Fredericia.

 

Ved sidste års DM var der 62.000 besøgende. Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang. Foto: Per Daugaard/Skills.

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.30 - 16.00
Fredag 7.30 – 15.00

I Greve

Kontakt kundeservice hos phoenix tag materialer

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 7.00 - 15.00
Fredag 7.00 – 14.00