Nyt lagerkompleks på Taulov Dry Port får tagpap, der neutraliserer luftens skadelige nox-partikler

Nyt lagerkompleks på Taulov Dry Port får tagpap, der neutraliserer kvælstofilter

En ny type hvid tagpap kaldet NOXOUT neutraliserer luftens forurenende kvælstofilter, såkaldte NOx-partikler, til gavn for sundheden
  

Taulov Dry Port ved Fredericia er her i foråret gået i gang med at opføre et nyt lagerkompleks på 49.300 m2. Hallen bliver opført med den særlige NOXOUT-tagpap, som neutraliserer de skadelige kvælstofilter, såkaldte NOx-partikler i luften til gavn for den almene sundhed.

- Vi har et ønske om at lave lager- og logistikfaciliteter for både den lille vognmand, der skal bruge et par tusinde kvadratmeter og for de store speditionsfirmaer, som hele tiden har brug for kapaciteten. Samtidig er det et stort ønske fra vores investor, PFA, at vores byggeri har en bæredygtig og grøn profil. Derfor passer NOXOUT-pappen rigtigt godt ind i billedet, og samtidig samarbejder vi med Rambøll om at finde andre grønne tiltag, der på sigt kan føre til en DGNB-certificering for industribyggeri, siger projektdirektør i Taulov Dry Port Jesper Gemmer.

Opførelsen af den nye, store lagerhal er lagt i hænderne på DS Flexhal, hvor projektchef Asbjørn Henriksen har gode erfaringer med tagpappen fra Phønix Tag Materialer.

- Vi har brugt den hvide tagpap fra Phønix Tag Materialer i mange år, fordi det også har en varmeafvisende effekt. I en stor lagerhal betyder det, at arbejdstemperaturen på gulvet bliver ca. tre grader lavere på en varm sommerdag. Det betyder noget for arbejdsmiljøet og selvfølgelig også for energiforbruget. At Phønix Tag Materialer så også kan levere tagpappen i samme kvalitet, hvor det reducerer NOx-partiklerne i luften, er for mig kun en ekstra stor og velkommen gevinst, siger han.

Styrker den grønne profil

Projektchefen er ikke i tvivl om, at efterspørgslen efter ”grøn” tagpap er stigende.

- Hos DS Flexhal har vi de seneste år mærket, at kunderne i stadigt højere grad efterspørger materialer, der styrker den grønne profil. At der så samtidig kan være en økonomisk fordel, gør det bare endnu mere oplagt, siger Asbjørn Henriksen, der også vurderer, at private boliger kunne have stor fordel af NOXOUT-tagpappens egenskaber.

Arbejdet med at lægge de 49.300 m2 tagpap er blevet en opgave for Hetag Tagdækning Syd, og entrepriseleder og medejer Niels Grønne ser frem til arbejdet, der netop er gået i gang:

- Vi er vant til store opgaver, men det her er absolut en af de større. For os er det vigtigt at have en kombination af mindre og større opgaver, og Taulov Dry Port passer perfekt til os, siger han og oplyser, at Hetag Tagdækning Syd regner med at have 8-10 mand på opgaven løbende indtil engang i november – naturligvis afhængig af vind og vejr.

Også Niels Grønne mærker øget interesse for den ”grønne” NOXOUT-tagpap:

- Ja, det er der ingen tvivl om, og den lille prisforskel gør ikke det store. Flere får øjnene op for det miljømæssige perspektiv, og netop et sted som Taulov Dry Port, hvor der skal køre masser af lastbiler hver dag, er det en ekstra god idé med et tagpap, der binder noget af NOx’en, siger han.

Bæredygtighed, effektivitet og økonomi på samme tid

Arkitekter på det nye lagerkompleks er ak83 arkitekter i Aalborg. Arkitekt m.a.a. og partner Morten Dahl fortæller, at målet har været at skabe en moderne, enkel, funktionel og fleksibel bygning med en god udnyttelse af de mange kvadratmeter:

- At bygge bæredygtigt handler om materialer, men også om effektivitet og økonomi. Et kompakt byggeri med stor fleksibilitet er med til at optimere byggeomkostningerne, og jo bedre, vi udnytter pladsen, jo bedre udnytter vi ressourcerne. Ved Taulov Dry Port er det f.eks. let at dele lagerpladsen op løbende, og bliver det nødvendigt at udvide med endnu et porthus, er det ikke kompliceret. At bygge fleksibelt til mange brugere er også udtryk for en bæredygtig tankegang, forklarer Morten Dahl, hvis tegnestue har været med fra begyndelsen som udvikler af hele området og altså endte med at vinde opgaven.

For ham var det ikke afgørende, at det blev et NOXOUT-tag, men han forstår ønsket fra bygherren og investorerne:

- Prisen betyder stadig noget, men grøn profilering kan også være vigtigt. I dette tilfælde er den miljøvenlige løsning ikke meget dyrere, og så giver det god mening. Samtidig ser vi generelt, at grønne tiltag med tiden altid bliver billigere og derfor lettere at passe ind f.eks. i store industribyggerier, siger Morten Dahl.

Det særlige ved NOXOUT-tagpappen er, at den nedbryder NOx-partiklerne, der kommer fra trafikken og anden forbrænding. NOXOUT er udviklet af Phønix Tag Materialer i Vejen, og nedbrydningen af NOx sker gennem solens UV-stråler. Skiferen på taget er belagt med titandioxid, og det virker som en katalysator for nedbrydningsprocessen.

Dermed bidrager de 48.000 m2 tag aktivt til et bedre miljø hver eneste dag, uden at man behøver gøre noget. For hver 1.000 m2 tag med NOXOUT, bliver der hvert år neutraliseret NOx-partikler, som svarer til 175.000 kilometers kørsel i en benzinbil.

Arbejdet med den nye hal ved Taulov Dryport begyndte i april 2020, og byggeriet ventes at være afsluttet i første kvartal 2021.

Se flere fotos fra projektet her

Byggeriets parter:
Bygherre: Taulov Dry Port A/S
Arkitekt: ak83 arkitekter
Rådgivende Ingeniør: Vognsen. Rådgivende Ingeniører A/S
Entreprenør: DS Flexhal 
Tagdækker: Hetag Tagdækning Syd

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.30 - 16.00
Fredag 7.30 – 15.00

I Greve

Kontakt kundeservice hos phoenix tag materialer

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 7.00 - 15.00
Fredag 7.00 – 14.00