Nordens største DSV-logistikhub nedbryder NOx-partikler og bidrager til renere luft. Bygningen har fået lagt tag med NOXOUT-tagpap.
En særlig belægning på tagpappen nedbryder NOx-partikler, som udledes fra trafikken i området, oplyser DSV i en artikel om byggeriet. Det er den første af i alt fire projekterede lagerbygninger, som tilsammen skal udgøre det over 150.000 m2 store lagerkompleks i Hedeland, der har fået lagt tag med det tagpappen NOXOUT.
Lagerbygningen med det nyanlagte 40.000 m2 store tag vil fra nytår nedbryde 421.120 gram sundhedsskadelige NOx-partikler om året. Dette estimat svarer til NOx-udledningen fra en Euronorm 6 lastbil med en last på 8-13 tons, der kører 18 gange rundt om jorden.
Læs også artikel fra DSV
Bygherre: DSV Global Transport and Logistics
Entreprenør: DS Flexhal
Tagdækker: Phønix Tag Storentreprise