EPD’er eller miljøvaredeklarationer vinder frem i byggeriet. Det er nemlig vigtigt at kende et byggemateriales miljøpåvirkning – ikke mindst når et byggeri skal have en af de eftertragtede bæredygtighedscertificeringer som DGNB, LEED og BREEAM. Men EPD’er har flere fordele, som du kan læse mere om her.  
 
Når du skal vælge byggemateriale til dit byggeri, er der mange gode grunde til at kigge efter produkter, der har en EPD (Environmental Product Declaration). Vi har samlet noget af de væsentligste pointer her.
 
Har du brug for en generel introduktion til EPD først? Få svar på alle dine spørgsmål om emnet her. 
 
#1 EPD’er bidrager til bygningscertificeringer
EPD’er spiller en vigtig rolle i bygningscertificeringer som DGNB, BREEAM og LEED. En EPD er dokumentation for et byggemateriales miljøpåvirkning. Det er producenten af byggematerialet, der får udarbejdet EPD’en. EPD’en bliver uvildigt verificeret af en 3. part.
 
Det giver blandt andet arkitekter, rådgivere og bygherrer mulighed for at sammenligne miljøpåvirkningen ved forskellige materialevalg i byggeriet.
 
Kort sagt: EPD’er gør det muligt at vælge de mest bæredygtige materialer til byggeriet. Specielt hvis der er tale om en såkaldt fuld EPD, der dækker fra vugge til grav (A1-D), 
 
Samtidig ligger der en grundig livscyklusanalyse bag ved EPD’en. Livscyklusanalysen i EPD’en kan dermed indgå i det samlede byggeris livscyklusvurdering (LCA) i forbindelse med en bæredygtighedscertificering.
 
EPD og DGNB-certificeringen 
Det er omfattende at opnå en DGNB-certificering for et byggeri eller et byområde. Certificeringsordningen sætter ”bæredygtigt byggeri” på formel.
 
DGNB-certificeringen vurderes ud fra 6 kvaliteter (Proces Kvalitet, Miljø Kvalitet, Økonomisk Kvalitet, Social Kvalitet, Teknisk Kvalitet og Områdets Kvalitet) – med i alt 36 kriterier og dertil hørende underkriterier.
 
EPD’en bidrager til Miljø Kvalitet og Teknisk Kvalitet og Økonomisk Kvalitet. I vurderingen af den økonomiske kvalitet spiller produktets levetid en væsentlig rolle.
 
Ved DGNB-certificeringen kan man opnå et certifikat i sølv, guld eller platin. Foruden kan man også opnå DGNB Hjerte, som er en selvstændig udmærkelse for sundhed og komfort, og DGNB Diamant som er en selvstændig udmærkelse for arkitektonisk kvalitet.
 
#2 EPD’er kan være et krav i udbudsmaterialet
Særligt indenfor offentlige byggerier er der et stigende ønske om at dokumentere et byggeri ved hjælp af en bæredygtigheds-certificering.  
 
Men der er samtidig også stigende interesse hos private investorer, der både er interesseret i bygningens værditilvækst og i de reducerede driftsomkostninger, som den bæredygtige projektering kan betyde. Endelig har en certificeret bygning en øget ”branding-værdi”, der virker tiltrækkende på ejere og lejere.
 
I alle tilfælde indgår EPD’en som en vigtig kilde til de data, som rådgiveren skal benytte i sin projektbeskrivelse frem mod en certificering.
 
#3 EPD’er giver en konkurrencefordel
Alt andet lige vil det bæredygtige byggeri, og herunder EPD’erne, give såvel bygherre, arkitekt, rådgiver som udførende med fokus på området en konkurrencefordel i et marked hover certificeringer bliver mere og mere udbredte.
 
Efterspørgslen efter dokumenteret bæredygtigt byggeri er som nævnt i kraftig vækst i disse år, men det er dog desværre stadigvæk de færreste producenter, der har fået lavet EPD’er for deres byggematerialer. 
 
Der er med andre ord et stort potentiale i at kortlægge endnu flere byggematerialers miljøpåvirkning i årene, der kommer, også for producenter af byggematerialer. 
 
Et eksempel på en produktspecifik EPD, der dækker fra vugge til grav (A1. D) i produktets levetid ses hos Phønix Tag Materialer her