Listedækning med tagpap giver unikke arkitektoniske muligheder

Listedækning med tagpap passer til enhver arkitektonisk stil og giver bygningen et rustikt og moderne look. Der er sket en stor udvikling inden for listedækning af tagpap, når det kommer til holdbarhed og kvalitet, som sikrer et tæt og langtidsholdbart tag, hvis det udføres korrekt.

Der findes uendelige arkitektoniske muligheder for listedækning med tagpap, som blandt andet kan lægges på flade, skrå eller asymmetriske tagflader. Derfor er der sket en stor stigning i anvendelsen af listedækning de seneste 10-15 år. Både i forbindelse med renoveringsopgaver på eksisterende underlag og på nybyggeri. Listedækning er også populært på landets tegnestuer, fordi det giver arkitekten et væld af designmuligheder.

Det er noget Nicolas Munkø, arkitekt og medejer hos arkitektfirmaet Kullegaard, kan nikke genkendende til:             

– Listedækning på tagpap er med til at tilføre tagfladen struktur og taktfasthed, som man ikke umiddelbart får med et rent tagpaptag. Hvis bygningen eller facaden for eksempel har en træbeklædning, kan man ved at tilføre listedækning videreføre rytmen i tagfladen og komplementere det arkitektoniske udtryk. Samtidig giver det tagfladen en tredimensionel kvalitet,da selve trekantlisten har en vis form for dybde, fortæller han

I al sin enkelthed består listedækning af trekantlister, der monteres vinkelret på tagryggen og inddækket med tagpap.

I  PTM-anvisningerne kan du læse mere om, hvordan listedækning på tagpap udføres for at opnå det bedste resultat.

Listedækning anvendes alene ud fra et arkitektonisk perspektiv for at tilføre tagfladen rytme, struktur og dybde. Og har derfor ikke nogen konstruktionsmæssige eller byggetekniske egenskaber eller fordele.

Visuel kvalitet

Listedækning på tagpap giver facaden et eksklusivt udtryk og tilfører taget en visuel kvalitet.

Skagen Odde Naturcenter er et eksempel på, hvordan tagpappen kan bruges på mange måder, og hvordan tagets visuelle kvalitet løftes:

Skagen Odde listedækning
Skagen Odde Naturcenter

– Her er listedækningen med til at understrege tagets geometri, som kommer til udtryk på de pyramideformede tagflader. Samtidig er det med til at nedskalere tagfladen, så man får den store flade brudt ned i sektioner, siger Nicolas Munkø.

boligbyggeriet Søfronten har man beklædt gavlspidserne med træ – og her komplementerer listedækningen stilen og skaber en god rytme og struktur, fortsætter han.

Søfronten
Søfronten

– I forhold til det arkitektoniske udtryk er dette et eksempel på, at beklædningen i træ kan få en samklang med tagfladen ved at anvende listedækning, som igen giver rytme og struktur, der tydeligt her, siger han og tilføjer:

– Listedækning på tagpap kan noget særligt i forhold til træ - dermed ikke sagt, at det ikke også kan anvendes på andre typer af bygninger.

 

Til renovering og nybyggeri

Listedækning kan anvendes til flere forskellige bygningstyper. Det kan anvendes til både nye bygninger, men er også meget velegnet til renovering af ældre tage, der kan give taget et nyt liv. Eksemplet nedenfor viser, hvordan listedækning får sommerhustage til at fremstå nylagt på trods af, at det har mere end 25 år på bagen. Dermed er den reelle levetid af tagpaptaget mere end de 50 år, som undersøgelser af Phønix Tags Materialer tagpap levetid viser.

Mere end 25 år gammel listedækning på sommerhus i barske omgivelser
Taget står efter 25 år som var det nylagt på det eksklusive sommerhus i Bjerghuse. På trods af de barske omgivelser med havsalt, nærmest daglig sandblæsning og brændende sol, der nedbryder byggematerialer.


– Det er tydeligt at se i eksemplet her, at listedækning er med til at give taget et kosmetisk løft. Her har man at gøre med en stor tagflade, som er en væsentlig del af husets facade. Derfor er det vigtigt at tilføre tagfladen kvalitet og struktur, så den ikke fremstår som en stor mørk flade., fortæller Nicolas Munkø.

Listedækningens karakteristiske udtryk passer både til moderne design som på det flotte Skagen Odde Naturcenter eller på denne smukke klassiske bygning som Dyvig Badehotel.

Dyvig Badehotel med listedækning
Dyvig Badehotel

– Valget af listedækning harmonerer rigtig godt med de mange kviste, hvor det er vigtigt, at taget også har en detaljeringsgrad, som spiller sammen med resten af huset, siger Nicolas Munkø.

Se flere eksempler på de mange muligheder med listedækning her.

Udførelse kræver ekspertise

Ifølge Tommy Bunch-Nielsen, der er direktør i Bunch Bygningsfysik, kræver udførelse af listedækning professionel ekspertise. Derfor bør man alliere sig med en dygtig tagdækker, hvis man overvejer listedækning på tagpap for at undgå, at der opstår alvorlige fejl, der kan være dyre at udbedre.

– Udførelse af listedækning på tagpap er ikke for amatører - det kræver en dygtig tagdækker, akkuratesse og omhyggelighed. Der er risiko for, at der opstår folder i tagpappen, hvis udførslen er forkert. Underappen skal blandt andet lunes tilstrækkeligt og strækkes ud, inden man fastgør den for at undgå folder, fortæller Tommy Bunch-Nielsen.

Derudover påpeger Tommy, at man skal være opmærksom på placeringen af listerne i forhold til ovenlys, så man får et symmetrisk billede, hvor listerne placeres i lige afstand fra gavlene.  Konkret skal listerne placeres med en afstand, der passer med, at en tagpaprulle kan rulles ud mellem dem. Ved den særlige listedækning med overliggende kapper bukkes banernes op ad listerne og så svejses en kappe på listerne til sidst.

Vælg det rigtige underlag

Listedækning kan udføres på underlag af brædder, krydsfiner, isolering eller eksisterende tagpap. Men ifølge Tommy Bunch-Nielsen er krydsfiner at foretrække:

– Generelt giver et underlag af krydsfiner den pæneste listedækning, fordi det er det mest plane, og derfor er det oftest krydsfiner, vi anbefaler. Her er det vigtigt, at krydsfineren lægges omhyggeligt med korrekt afstand og fugtindhold, ellers risikerer man, der opstår folder i tagpappen. Derudover skal taget være ordentligt ventileret, så der er styr på udtørringen under krydsfineren, siger han.

Læs mere om udførsel med listedækning i PTM-anvisningerne.

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.00 - 15.30
Fredag 7.00 – 14.30

I Greve

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 6.30 - 15.00
Fredag 6.30 – 13.00