Tagdækker Trainee nomineret til DI-prisen 2021

Dansk Industri uddeler den 28. september prisen til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at skabe lige muligheder på arbejdspladsen. Phønix Tag Materialer nomineres, for deres Tagdækker Trainee-forløb, hvor udsatte unge på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at uddanne sig til tagdækker.

For Salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa fra Phønix Tag Materialer giver projektet ledige en mulighed for en ny start i en branche med gode jobmuligheder, og en sikker fremtid; uanset etnicitet, race, køn, alder eller hidtidige livsudfordringer.

”For os har det været en mulighed for at hjælpe vores kunder og holde økosystemet i branchen i gang. Samtidig har det givet branchen en mulighed for at tage et socialt ansvar,” siger Kenneth Vraa

Gennem en kombination af 12 ugers undervisning og praktik hos en tagdækkervirksomhed, kommer trainees tættere på arbejdsmarkedet og en hverdag, hvor de får noget at stå op til hver dag og gode kolleger.

Projektet har bragt en række partnere sammen om at nå et fælles mål, og skabt nye alliancer og arbejdsformer på tværs af kulturer og arbejdsområder. Det gælder tagdækkervirksomheder fra hele landet, jobcentre, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), en række producenter af byggematerialer, 3F og Learnmark Horsens.

De to andre nominerede virksomheder til DI-prisen er NCC og Mountain Top https://www.danskindustri.dk/di-prisen/

Fakta om Tagdækker Trainee

  • Deltagerne kan kombinere forløbet med en bred palette af efterfølgende uddannelser eller jobs; f.eks. ny mesterlære, erhvervsgrunddannelse (EGU), individuelt tilrettelagt erhvervsuddannelse (IEUD) eller ordinær ansættelse.
  • Phønix Tag Materialer har taget initiativ til Tagdækker Trainee-forløbet i samarbejde med partnerne: landets tagdækkervirksomheder, Learnmark Horsens, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR, landets jobcentre, 3F Kongeåen, Rockwool, Velux Commercial Domex, JUAL, Hetag Tagmaterialer, Jevith, Otto Scachner og Vejen Idrætscenter.

Læs mere om tilværelsen som Tagdækker Trainee her

Se Facebook-side her

Medarbejdere hos Phønix Tag Materialer, som er klar til at hjælpe dig

Kontakt os

Vi sætter en ære i at forsyne forskellige aktører i byggebranchen med gennemtestede kvalitetsprodukter, der hjælper med at holde Danmarks tage tætte.

79 96 21 00

43 66 21 60

HAR DU SPØRGSMÅL?

Vi er klar til at hjælpe

I Vejen

Tlf. 79 96 21 00
Man – torsdag 7.00 - 15.30
Fredag 7.00 – 14.30

I Greve

Tlf. 43 66 21 60
Man – torsdag 6.30 - 15.00
Fredag 6.30 – 13.00