Vedligeholdelse af tagpaptag
Vedligehold dit tagpap, så det holder (næsten) evigt
Udført korrekt kan et tagpaptag i dag holde 50 år, og hvis du sørger for at passe godt på det, kan levetiden blive endnu længere. Vi giver dig her de bedste råd til at vedligeholde dit tagpaptag.
Boligejere med et korrekt udført tagpaptag med to lag kan sove trygt, selvom det regner, rusker og sner udenfor. Som vi tidligere har fortalt, kan boligejere regne med mindst 50 års levetid på et korrekt udført tagpaptag med to-lags SBS-løsning.
Moderne tagpap skal i sig selv ikke vedligeholdes, men for at sikre taget en lang levetid har vi her samlet en række gode råd om, hvordan du bør vedligeholde dit tagpaptag. Det handler om at kigge taget efter løbende og lave enkel vedligeholdelse, så du undgår skader og sikrer tagets levetid.
Efterse dit tag to gange om året
Det almindelige vedligehold af et tagpaptag indebærer, at du to gange om året går op på taget for at kontrollere tagets tilstand, tjekke for eventuelle skader og udføre lettere vedligeholdelsesopgaver.
1. Du skal feje taget
Du skal feje taget fri for blade og snavs. Hvis der har været håndværkere på taget for at udføre arbejde på en anden bygningsdel, så bør du efterse taget for søm, skruer og andre materialerester.
Rens tagnedløb og tagrender for blade mv. Samtidig tjekkes, at der er et bladfang i alle tagnedløb.
2. Rens tagnedløb og tagrender
Du skal rense tagnedløb og tagrender for blade og andet. Samtidig skal du tjekke, at der er et bladfang i hvert tagnedløb. Dette bladfang forhindrer, at blade, grene og andet kommer ned i afløbsrøret og tilstopper systemet. Du kan selv sætte et nyt bladfang i, hvis der er behov for det. Hvis der er træer tæt på bygningen, kan det være nødvendigt at rense tagbrønde mere end to gange om året.
3. Fjern løse skifersten
Du skal fjerne løse skifersten, der har samlet sig i skotrende, bag ovenlys og lignende. Tagpappen er fra fabrikken fremstillet med et overskud af skifersten, der i de første par år vil blæse sammen på taget. Tabet af skifersten vil dog med årene reduceres, og det har ikke indflydelse på tagets levetid.
Tagets kanter efterses for revner i inddækningen. Kontroller også, at aluminiumskapslen sidder godt fast.
4. Tjek tagets kanter
Du skal efterse tagets kanter for revner i inddækningen. Kontroller også, at aluminiumskapslen sidder godt fast – hvis ikke, kan den eftersømmes med aluminiumssøm.
Ved fuger, hvor tagfladen støder op mod en mur eller en muret skorsten, vil inddækningen være afsluttet med et indskud og en fuge.
5. Efterse fuger
Inddækningen er normalt afsluttet med en liste og fuge, når tagfladen støder op mod en mur eller en muret skorsten. Fuger er ret udsat for blandt andet sollys. Tjek derfor, at den ikke er revnet, knækket eller sidder løs. Elastiske fuger omkring fugeskinner mv. skal tjekkes, og om nødvendigt udskiftes hvert 5. år.
Hætter, skorsten, ovenlysvinduer mv. efterses. Undersøg også, at inddækningen og fugen er hel og ubeskadiget.
6. Undersøg hætter, ovenlysvinduer etc.
Hætter, ovenlysvinduer, skorstene osv. skal du også tjekke. Undersøg også, at inddækningen og fugen er hel og ubeskadiget. Flangeinddækninger skal tjekkes med fugemasse hvert femte år.
7. Sne skal som hovedregel ikke fjernes
Du skal normalt ikke fjerne sne fra taget, da taget er beregnet til at kunne bære snelasten. Hvis du af andre grunde alligevel er nødt til at fjerne sne, skal du gøre det forsigtigt, og der bør kun anvendes kost for ikke at beskadige tagdækningen.
8. Vask ovenlysvinduer
Med mellemrum bør du vaske ovenlysvinduer med almindeligt sæbevand og blød kost for at bevare lysgennemgangen. En gang årligt bør du efterse ovenlys for beskadigelser, og eventuelle skader udbedres.
9. Tjek for mos, alger og lav
Taget skal jævnligt behandles for mos, alger og lav, da visse typer af lav kan skade tagdækningen. Læs også denne artikel om lav og alger på taget.
Brug din tagdækker til det store eftersyn
Minimum hver femte år bør du ringe til din tagdækker og bede ham komme for at gennemgå taget og den underliggende tagkonstruktion. Med sine professionelle øjne får han øje på mere, end du gør som husejer. Lad gerne tagdækkeren stå for følgende opgaver:
Reparation af større revner og buler
Moderne tagpap har stor styrke og elasticitet og vil derfor under normale forhold kunne holde i mange år uden reparationer og udskiftning. Sker der alligevel en perforering af tagpappet, så skal der repareres ved at svejse et nyt stykke tagpap på.
Dampbuler
I nogle tilfælde kan der opstå de såkaldte dampbuler. Det vil sige luftlommer mellem de to lag tagdækning, der hæver, når solvarmen får luften til at udvide sig. Dampbuler skal skæres op, klæbes ned til underlaget, og reparationen dækkes med et stykke nyt tagpap.
Har du spørgsmål til vedligeholdelse af tagpap?
Når tagfladen efterses regelmæssigt, kan du opdage små problemer, før de udvikler sig til større skader. Manglende vedligeholdelse kan nemlig få konsekvenser for hele taget og forkorte holdbarheden på tagpappet betydeligt. Når du vedligeholder taget, sikrer du, at taget opnår den længst mulige levetid og fortsat beskytter din bolig optimalt.
Har du spørgsmål til vedligeholdelse af dit tag, er du altid velkommen til at kontakte os.